S taler Kokkedal ned

Uge-Nyt, 11. november 2013, af Dinah Andersen.

I ugeavisen 5.11.13 skriver socialdemokraten Dorthe Beyer ” Fredensborg Kommune skal være stolte af Kokkedal i fremtiden”. Hun beskriver hvor galt det står til, om at alle skal tage større ansvar og at ungdommen karaktirseres mindre sund, end i resten af kommunen.

Som kandidat til KV13 rammer det mig for det første at blive stigmatiseret fordi jeg bor i Kokkedal. Socialdemokratiet har på det seneste været mere nuanceret i omtalen af Kokkedal, men disse udmeldinger skader os i Kokkedal.

At et byrådskandidat generalisere ¼ af kommunen, når de alvorlige sociale problemer er i et mindre område, hvoraf det kun er et mindretal heraf der ramt, og set statistisk i hele Danmark, passer Dorthe Beyers karakteristik ikke.

Som 3.punkt tangerer det til arrogance, at påstå at der ikke tages ansvar. I Kokkedal tages der masser af ansvar, bl.a. ved et bredt og aktivt foreningsliv.

Årsagen er ikke en ansvarsløs befolkning, men snarer at der er taget en række forkerte beslutninger, siden bysamfundets start i start halvfjerdserne. I den tid har Socialdemokratiet præsenteret sig som et” regeringsdueligt parti” og også beklædt borgmesterposten indimellem.

Jeg fra Borgenes Stemme håber at Socialdemokratiet fremtidigt vil være med til at tale Kokkedal op.