Nyt idrætscenter Humlebæk syd er besluttet

Uge-Nyt, 30. oktober 2013, af Gert Andersen

Onsdag den 30. oktober bliver det den vedtagne plan af 28 juni forelagt offentligheden på Langebjergskolen, jeg håber der kommer 11 meter høje flagstænger i hvert hjørne af byggefeltet, så vi borgerne i nærområdet kan se, hvor bygningerne kommer i det dejlige naturområde.

Hvis man havde anvendt samme byggestil som Langebjerghallen, i en vinkelbygning i større målestok rundt om naturområdet, mod syd øst, ville byggeriet falde ind i naturen og være i harmoni med Langebjergskolen og langebjerghallen.

Alt med borgermøde 19 august afholdt efter indsigelsesfrist på 4 uger, og høring til 13 september var spil for galleriet.

 Vi håber da stadig, at linieføringen af forlænget Langebjergvej bliver ændret i lokalplanen, så den følger parkeringsarealet ved Langebjerghallen, så vi får en acceptabel afstand til rækkehusene og naturområdet Farommose bliver beskyttet.
 Toget er desværre kørt for det professionelle idrætscenter i Humlebæk syd, men vi må glæde os over, at det trods alt er godt for sporten, med gode nye moderne sportsfaciliteter, og håber, at bygningerne bliver tilpasset området til mindst mulig gene for naboerne, selvom det kunne være bedre.